Digitalisering

Digitalisering er en del af hverdagen for både private og virksomheder, og udviklingen går stadigt hurtigere. Digitalisering giver mange muligheder for virksomhederne, og der er masser af fordele ved at digitalisere både processer, produktion og kunderejse. Men det kræver også meget af virksomhederne at følge den digitale udvikling. Omstilling kræver investeringer - ofte både i systemer og uddannelse af medarbejdere. Samtidig giver digitaliseringen så mange muligheder, at det kan være svært at få overblik over hvilke løsninger, der er de rette til din virksomhed.

Hos Business Horsens kan du få vejledning og sparring på din digitale udvikling. Vi har også netværket, så vi kan sende dig videre til digitale eksperter, der kan hjælpe dig i mål med din digitaliseringsproces.

Vi afholder også ofte arrangementer, hvor digitalisering er i fokus. Hold dig opdateret i vores eventkalender eller ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev.

VS Automatics digitale rejse

Med over 20 år i elbranchen er VS Automatic på ingen måde en ny spiller. Det er tværtimod en velfunderet og solid virksomhed med kundebasen i orden. Alligevel er VS Automatic begyndt på en ny digital rejse, hvor de sociale medier spiller en stor rolle – både i deres kontakt med kunderne og i forhold til at tiltrække nye medarbejdere.

Tilskud til digital omstilling?

Har du og din virksomhed ambitioner om at styrke virksomhedens vækst og konkurrenceevne gennem investeringer i digitale løsninger, automatisering eller e-handel? SMV:digital har flere muligheder for både tilskud til forskellige former for digital omstilling samt videoer, webinarer og artikler der gør dig klogere på digitalisering.