Kommunikationsnetværket

Kommunikationsnetværket er for dig, der er soloselvstændig i Horsens og leverer ydelser inden for kommunikation.

Det kan fx være opgaver inden for:

  • Grafisk design
  • Tekst og journalistik
  • Web og digitalt
  • Foto og video
  • Marketing
  • Rådgivning

Som medlem af netværket skal du også være medlem af Business Horsens. Er I to selvstændige i kompagniskab, er I også velkomne.

Hvad er netværkets formål?

Netværket er et uformelt netværk, hvor formålet er kollegaskab og faglig sparring. Det kan fx være sparring om forretningsudvikling, kunderelationer og livet som selvstændig. 

Hvad sker der i netværket?

Én gang om måneden mødes vi i netværket i halvanden time – som udgangspunkt hos Business Horsens, som også hjælper med at facilitere netværket. Du vil ikke komme til at møde lange oplæg og tunge powerpoints, men i stedet et uformelt miljø, hvor vi vender udfordringer og erfaringer med hinanden – med udgangspunkt i vores forretninger. Som deltager i netværket vil du i høj grad være med til at definere indholdet.

Vil du være med?

Som medlem af Business Horsens er det gratis at deltage i kommunikationsnetværket – og du er meget velkommen til at komme og prøve at være med.