Members' Business

Members' Business, tidligere MedlemsArena, er et dynamisk netværk for selvstændige.

Det er netværket for dig, der ikke kan lade være med at engagere dig. Her er det medlemmerne, der fastsætter temaerne, så møderne altid er relevante og aktuelle. Vi arbejder med personlig og faglig udvikling og får på den måde skabt tætte relationer, som også er til glæde udenfor netværksmøderne. Vi mixer hinandens erfaringer og indsigt, og omsætter det til værdifulde nye metoder i egne virksomheder.

Et møde i Members' Business er et frisk pust til dig, der mangler kollegaer eller medarbejdere med kompetencer, der kan supplere dine egne. Vi stiller vores erfaringer og kompetencer til rådighed for hinanden og sparrer om aktuelle udfordringer. Du kan præsentere dine egne, konkrete udfordringer, som vi diskuterer i mindre grupper, så vi alle bliver klogere. Vi inviterer også eksperter ind, som deler ud af ny viden, nye værktøjer og metoder.

Målet er altid at omsætte hinandens viden og erfaringer til vores egne virksomheder, til fælles gavn.
 

Vil du være med?

Som medlem af Business Horsens er det gratis at deltage i Members' Business – og du er meget velkommen til at komme og prøve at være med.