Erhvervsstrategi for Horsens Kommune

Horsens Kommune - en stærk vækstkommune

Horsens Kommune er en stærk vækstkommune midt i det østjyske vækstbånd. Ifølge Danmarks Statistik er Horsens Kommune blandt de tre hurtigst voksende kommuner i Danmark frem mod år 2040 – med en forventet befolkningstilvækst på 27,9 pct.

Væksten i antallet af borgere skaber dynamik i lokalsamfundet og udgør et markant potentiale for at tiltrække flere virksomheder og uddannelser til Horsens Kommune.

Horsens Kommune vil stærkest muligt understøtte og forstærke denne positive udvikling ved at arbejde strategisk med bosætning og erhverv. Horsens Byråd har vedtaget en vision for samfundet Horsens Kommune.

De tre elementer i visionen er:

  • Oplevelser i mange farver
  • Et dynamisk og kreativt kraftcenter samt
  • En moderne velfærdskommune

Horsens Kommune løfter i flok

Det er med andre ord afgørende, at hele Horsens Kommune fortsat ”løfter i flok” for at sikre vækst i erhvervslivet, skabe en stærkere internationalisering og fremtidssikre beskæftigelsesmulighederne i lokalsamfundet. Den reviderede erhvervsstrategi er en naturlig del af denne proces og er med til at give nogle svar på spørgsmålet: ”Hvad skal Horsens leve af i fremtiden?”

Læs den samlede erhvervsstrategi for Horsens Kommune

Socialøkonomisk strategi 2016-2020

BusinessHorsens og Horsens Kommune har netop lagt sidste hånd på en socialøkonomisk strategi, som skal styrke beskæftigelsesindsatsen for de allermest udsatte grupper. De, der ikke alene ved hjælp af den ordinære indsats, kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. BusinessHorsens' vigtigste rolle i strategien er at understøtte, at der kommer flere socialøkonomiske virksomheder.

BusinessHorsens understøtter socialøkonomiske virksomheder


Går du med en god idé til en socialøkonomisk virksomhed, eller er du i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, så kontakt erhvervskonsulent Karsten Leth på tlf. 7879 9904 eller kl@businesshorsens.dk.

Læs den samlede socialøkonomiske strategi her