Horsens Iværksætterbutik: mød de første deltagere

Her er de første deltagere til iværksætterbutikken i Horsens

Moonbeam Crafts er en unik smykkeforretning. Den startede som en hobby og har været officielt åben siden 2021 på Etsy og Instagram, hvor den er vokset med 500+ sales og mange tilbagevendende kunder. Johanne på 17 år startede Moonbeam, fordi de tit har følt at der manglede et sted for små kunstnere at sælge deres håndværk i Horsens, derfor er iværksætterbutikken en stor mulighed for dem. Efter at have været med til andre initiativer finder Johanne stor glæde ved at møde nye folk og præsentere dem for sit håndværk, især lokale steder som i Iværksætterbutikken i Bytov Horsens.

Gardinskinner.dk og broderikits.dk er resultatet af 6 års webshopdrift for den i dag 23-årige Silje. ”Efter snart 6 år med webshops og denne fine mulighed med iværksætter butikken i Bytorv, er tiden nu inde for mig til at prøve salg af i fysisk butik. Ud over mine og mine kommende kollegaers produkter kommer butikken også til at tilbyde workshops og skulle du være interesseret i iværksætteri, inviterer vi også gerne på spændende snak om netop dette.”

Iværksætterbutikken
Er et butiksfællesskab, på en central beliggenhed i Horsens by, for unge iværksættere tilknyttet byens uddannelsesmiljøer og/eller unge under 25 år. Her vil de kunne skabe en fælles butik, hvorfra de kan sælge deres fysiske produkter. Butikken bliver et pilotprojekt, hvor der over en periode testes konceptets værdiskabelse og levedygtighed med mulighed for at sparre med et erfarent mentorkorps.

Vi har stadig ledige pladser i fællesskabet. Kontakt Casper på cas@businesshorsens.dk og hør mere.