A20 - De Skarpe Kvinders Vidensklub

Konceptet

Vil du netværke med andre ligesindede og dygtige erhvervskvinder? Nogen, der ligesom dig kan lide at gå på arbejde og har ambitioner med det? Har du et stort netværk – bare ikke lokalt? A20 - De Skarpe Kvinders Vidensklub er skabt for, at vi kan inspirere hinanden, udveksle viden og ideer om relevante emner samt give hinanden værdi på både det personlige og faglige plan.

Vi lægger vi vægt på, at der skal være tid til at netværke og lære hinanden godt at kende. Vi har ikke fastlagt et program for møderne. Det bliver vi enige om i gruppen hen ad vejen. Én ting ligger dog fast: Der skal være tid til at vi kan tale sammen om løst og fast. 

Vi mødes 4 gange i år. Vi lægger op til, at møderne holdes på skift hos deltagerne. Der er plads til 20 deltagere, så der altid er plads til den gode, tætte dialog.

Program 2021

20/8 kl. 12 - 14.30
Netværksmøde med let frokost


Kan vi skabe organisationer, som ikke bare fremmer trivsel, men som også hjælper os til at udvikles som mennesker og udfolde vores potentiale?
Det har vi inviteret Maria Mærsk, læge, PhD og mindfulness master coach, til at gøre os klogere på.

Noget i den tid vi lever i, kalder på formål og værdier, som en integreret del af de timer, vi ligger på vores arbejde. Faktisk ser det ud til, at vi bliver syge, hvis ikke de er til stede. Kreativitet, motivation og glæde er alle indre tilstande, som opstår, når vi oplever tillid, ansvar og trygge rammer. Det er ikke nok at hænge værdierne på væggen, til gengæld er det ofte små ændringer, der skal til for at opnå en stor effekt.

Marias oplæg indeholder viden, refleksion og dialog på baggrund af sociologisk, neurologisk og psykologisk forskning, om trivsel, robusthed og fornemmelse af sammenhæng.
 

23/9 kl 8 - 10.30 
Netværksmøde med morgenmad og indlæg.

 

2/11 kl. 17 - 19.30
Netværksmøde med let anretning og indlæg.

 

Vi tager forbehold for ændringer.
Jeannette er ankerkvinde i A20. Hun er til daglig partner i StrupStrup® og bestyrelsesmedlem i Business Horsens