Få hjælp til at realisere dine udviklingsidéer

Har du en god produktidé, som er for udviklingstung til at løfte i den daglige drift? Så er softfunding måske en del af løsningen. I Midtjyllands EU-kontor står vi i samarbejde med Business Horsens klar til at hjælpe dig med 1:1 navigation af de mange softfunding-muligheder. Vi har i mere end 15 år hjulpet midtjyske virksomheder med afklaring af mulighederne for softfunding og dermed bidraget til at gøre komplekse innovationsprojekter til virkelighed.

Sådan fungerer vores gratis service (betalt af de midtjyske kommuner):

  • Trin 1: Afklaringsmøde
    Vi mødes typisk hos dig hvor en af vores erhvervskonsulenter sætter sig ind i din idé, teknologi og ambition for at vurdere potentialet og matche til relevante softfunding-muligheder.
  • Trin 2: Validering
    Hvis der er et godt match til en softfunding-mulighed, får du din projektidé valideret af en ekstern rådgiver – uden omkostninger for jer og uden bindinger.
  • Trin 3: Hjælp frem til beslutning
    Ønsker du at gå videre, hjælper CDEU med at sparring og finde støtte til ansøgningsprocessen, fx via EUopSTART-ordningen.

Med hjælp fra Midtjyllands EU-kontor får du et klart billede af muligheder, omkostninger og risici ved at søge softfunding – og en konkret plan for, hvordan softfunding kan medvirke til at gøre din produktidé til et innovationsprojekt med internationalt perspektiv.

💡 Flere virksomheder er allerede i gang💡

Watopi er et eksempel på en horsensiansk virksomhed, som er i et aktuelt softfunding program i samarbejde med Midtjyllands EU-Kontor. 

Samarbejdet opstod på baggrund af en ambition om at løfte et større projekt - herunder at udvikle nye løsninger, som kræver softfunding. Derfor indledte Watopi dialog med EU-Kontoret om muligheder, relevans og sparring, som den dag i dag har ført til at Watopi får softfunding via et konkret EU-program.

Vil du høre mere om dine muligheder?

Tøv ikke – ræk ud til os, så hjælper vi med at sætte et møde op med Thomas fra EU-Kontoret, hvor du får indsigt i programmer og muligheder og sparring. Du behøver ikke have en færdig plan eller forkromede tanker forud for mødet, men du ved, at din idé kræver mere end det, den daglige drift kan gøre plads til.

Der er pt. ledige tider følgende datoer i Q1: 

  • 27. januar 2026
  • 26. februar 2026
  • 5. marts 2026
  • 19. marts 2026