Netværk og kapsejlads

En tur på vandet er en unik og uformel måde at møde andre –  så tag med på en fantastisk netværksdag sammen med erhvervsfolk fra både Horsens, Skanderborg og Silkeborg. 

Sammen med Erhverv Skanderborg og Silkeborg Business inviterer vi til en unik og sjov netværksdag med kapsejlads på Fænøsund ved Middelfart.

Vi er ikke alle sammen på vandet på en gang – så når du ikke sejler, er der networking på land. Og vi tør godt love, at der bliver masser af grin og ikke mindst læring om samarbejde og god kommunikation.
 

Program for netværksdagen

14.00 - Vi mødes ved Østre Hougvej 108, 5500 Middelfart 

  • Kaffe, te, kage og frugt
  • Velkomst og fælles præsentationsrunde
  • Intro til både og omklædning til sejlerudstyr
  • Sejlads – vi øver os!
  • Matchrace – alle hold dyster mod hinanden
  • Aftensmad: sandwich & en kold øl/sodavand


19.30 Kapsejlads afsluttes

  • Præmieoverrækkelse 

20.00 Tak for i dag 

 

Det praktiske

Du behøver ingen erfaring med sejlads eller særligt udstyr for at deltage. Alle får en introduktion til at sejle båden, og der vil være en instruktør ombord på hver båd.

Sejlertøj og udstyr lånes på stedet. Du skal blot medbringe praktiske sko og tørt tøj.

Er der mad, du ikke tåler, så giv besked på ndj@businesshorsens.dk.