Den digitale omstilling Kom i gang nu og få tilskud til det

Business Horsens og EY inviterer til netværksarrangement med fokus på digital omstilling.

Har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem digital omstilling, og kunne du samtidig tænke dig at modtage tilskud til det?

Vi har inviteret EY til at fortælle om deres erfaringer med digitalisering og rådgivning for små og mellemstore virksomheder og om vækstpuljen SMV:Digital.


 

Program:

Hvordan kan I få gavn af den digitale omstilling?

  • M​​​​arkedstrends indenfor økonomisystemer og fintech.
  • Fra all-build-in til byggeklodsmodellen, hvor ERP ligger i skyen.
  • Forretningsområder og/eller -processer, der kan digitaliseres .
    - Paradigmeskifte: fra bogføring til analyser
    - Fokus på kerneforretningen

​Digitaliseringsprojekt og -forløb, i teori og praksis 
De fleste virksomheder vil kunne løfte deres effektivitet gennem digitalisering, hvad end det er en brancheorganisation, udlejningsvirksomhed, bolighus, projektvirksomhed, produktionsvirksomhed, montagevirksomhed eller abonnementsvirksomhed. EY tager nogle eksempler med fra virksomheder, de har hjulpet. 

  • Kom hurtigt i gang: eksempler på typiske, lavt hængende frugter.
  • Vigtige overvejelser før og under implementeringen.

Den nationale vækstpulje SMV:Digital
Du kan ansøge om tilskud på op til 250.000 kr. til indkøb af privat rådgivning og software, der hjælper dig til at gennemføre en digital omstilling af din virksomhed. Tilskuddet er for dig, der har en idé om, at digitalisering kan hjælpe dig med at imødegå en udfordring eller gribe en mulighed og forbedre din virksomhed, men som har brug for en privat rådgiver til at komme i gang med eller gennemføre dit digitale projekt.

  • Hvad SMV:Digital-midlerne helt konkret kan bruges til og hvilke krav, der stilles.
  • Andre puljer, både regionale og nationale, der muligvis kan hjælpe jer til at indfri jeres potentiale.
  • Hvordan I kommer videre herfra.

Tilmeld dig arrangementet og få en snak med EYs rådgivere om mulighederne.  

Der vil være kaffe og morgenbrød ved arrangementet.