I Horsens vil vi have en levende midtby, der summer af liv, handel og oplevelser. Et godt handelsliv og spændende butikker er afgørende forudsætninger for at skabe en by, hvor folk har lyst til at bo og opholde sig. Og hvor gæster slet ikke kan lade være med at komme tilbage efter deres første besøg.

Derfor investeres der massivt i Horsens midtby, hvor både nye boliger, butikker, et nyt uddannelsescampus og en ny-renoveret Søndergade begynder at tage form.

Det betyder dog ikke, at alle udfordringer er forduftet. Detailbranchen er under forandring, og ændrede forbrugsvaner og øget nethandel giver byens butikker både nye muligheder og nye udfordringer.

Så hvordan sikrer vi sammen, at Horsens bliver en endnu bedre handelsby? En by hvor vi griber muligheder og overkommer udfordringerne.

Vi har brug for din hjælp

Kom, og vær med når CityHorsens og Horsens Kommune inviterer byens butikker og andre interessenter i midtbyen til et åbent arbejdsmøde om, hvordan vi sammen skaber en endnu bedre handelsby.

 

Program

  • Let forplejning & netværk

  • Velkomst ved Borgmester Peter Sørensen og Formand for Detailhandelsudvalget Mette Frost

  • Præsentation af resultater af dialog med byens butikker og byens kunder

  • Udvikling af konkrete initiativer, der gør Horsens til en endnu bedre handelsby

  • Afrunding og tak for i aften

 

Tilmeld dig ét af nedenstående to møder:

Tirsdag den 22. oktober 2019 kl. 17.30 - 21.00

Mødet afholdes på:

Restaurant Oksen, Grønnegade 3, 8700 Horsens.

 

Onsdag den 30. oktober 2019 kl. 17.30 - 21.00

Mødet afholdes på:

bytorvHORSENS, 1. sal, Søndergade 14, 8700 Horsens