City Horsens sætter endnu mere fokus på aktiviteter i gågaden.

Nyhed

07.01.2019

City Horsens sætter endnu mere fokus på aktiviteter i gågaden.

Et enigt detailudvalg, samt erhvervsdirektør for BusinessHorsens, har valgt at udnævne vores nuværende event- og marketingkoordinater Stephanie Andersen til ny City Manager. 

Den nye titel som City Manager skal, ift. vores tidligere City Chef, signalere at vi ønsker et langt større fokus på endnu flere værdiskabende aktiviteter i vores gågade. Specielt ifm. opgravningen, som vil være i gang et stykke tid endnu, ønsker vi at igangsætte aktiviteter som sikre at kunderne søger mod midtbyen. Dvs. City Horsens ønsker at fokusere på de nære og handlingsorienterede events, som vi håber vil blive skabt i samarbejde med andre af vores interessenter i midtbyen.  

 

Stephanie har arbejdet tæt sammen med den tidligere City Chef, og er derfor garant for at City kontoret forsætter deres store fokus og gode dialog med detail medlemmerne. City kontoret vil udover Stephanie som daglig leder, være synlig i gadebilledet med Konsulent Claus Johansen. Derudover vil vi i løbet af foråret vurderer, om der skal tilknyttes yderligere personer til kontoret. 

”Jeg er utrolig glad for at Stephanie har valgt at blive City Manager og jeg er sikker på at vi alle vil få meget stor glæde af hendes professionelle og handlingsorienterede arbejdsform. Stephanie er meget optaget af, at lave aktiviteter og sikre kunde-flowet i midtbyen. Samarbejdet med medlemmerne er top of mind og vil blive styrket endnu mere. Jeg håber at alle detailmedlemmer vil tage godt imod Stephanie og hendes nye rolle”, siger erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen. 

 


Kontakt:

Erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen
Tlf. 2761 4900
M: akp@businesshorsens.dk